Pålidelig samarbejdspartner med stor erfaring
Med et solidt team af erfarne håndværkere er Egil Rasmussen Herning en betroet aktør inden for både mindre og større byggeopgaver i Midtjylland. Vi udfører total-, hoved-, stor- og fagentrepriser samt service- og rammeaftaler, altid med fokus på kvalitet, planlægning og tryghed i hele processen. Vores projekter omfatter alt fra tømrerarbejde, reparationer og vedligeholdelse til større koordinerede entrepriser. Vi har mange opgaver gennem fast samarbejde med boligforeninger, forsikringsselskaber og erhvervskunder, hvor vores erfaring og lokale forankring sikrer effektive og holdbare løsninger.
Vores tilgang
Vores tilgang er præget af hurtig respons, høj kvalitet og tydelig kommunikation – fra første henvendelse til opgaven er løst. Vi prioriterer den tætte dialog med både kunder og samarbejdspartnere, så arbejdet udføres effektivt og med respekt for beboere og omgivelser.
At mange af vores kunder og samarbejdspartnere vender tilbage og ofte anbefaler os videre, ser vi som et klart udtryk for tillid og tilfredshed. Den tillid forpligter, og den er grundlaget for, at vi i dag er en stabil og pålidelig samarbejdspartner i området.
Vores historie
Det hele begyndte i 1937 i Fredericia, hvor tømrermester Egil Rasmussen lagde fundamentet til det, der i dag er en af Danmarks mest respekterede tømrer- og entreprenørvirksomheder.
I starten hjalp han lokale husstande med almindeligt tømrerarbejde og udviklede sig siden til en anerkendt specialist i kirkerenoveringer. Egils ærlighed, ydmyghed og faglige stolthed blev hurtigt kendetegnet for virksomheden, og de værdier bærer vi stadig med os i dag.
Gennem årtierne er virksomheden vokset fra en lokal tømrermester til en landsdækkende koncern med hundredevis af medarbejdere og projekter i hele landet, fra de mindste serviceopgaver til stor- hoved- og totalentrepriser.
I takt med denne udvikling blev der skabt mulighed for at udvide koncernen med nye, lokalt forankrede afdelinger. Her opstod idéen om at etablere en afdeling i Herning, en afdeling, hvor lokal tilstedeværelse og nær relation til kunderne går hånd i hånd med koncernens solide erfaring og ressourcer.
Bag etableringen står Mads, uddannet tømrer med mange års erfaring i faget. I 2021 stiftede han Tømrerfirmaet Barslund ApS med en ambition om at levere håndværk af høj kvalitet og skabe tætte, tillidsfulde samarbejder. Den erfaring og tilgang blev det naturlige springbræt til at stå i spidsen for Egil Rasmussen Herning.
I dag arbejder afdelingen med serviceopgaver, rammeaftaler, forsikringssager og entreprisesager i Midt- og Vestjylland. Vi er allerede blevet en stabil og betroet samarbejdspartner for boligforeninger, forsikringsselskaber og lokale aktører.
Herning afdelingen er et stærkt eksempel på, hvordan koncernens værdier og erfaring kan forenes med lokal tilstedeværelse og faglig passion. Vi bygger videre på Egils arv, og samtidig skaber vi vores egen fortælling i Midtjylland.
Forretningsområder for
Egil Rasmussen Herning
Vi udfører tømrerarbejde inden for entreprise, service og forsikring.
Stærke og tydelige værdier
Siden tømrermester Egil Rasmussen lagde grundstenen i 1937, har arbejdet været båret af de samme værdier, kærlighed til håndværket, ærlighed i samarbejdet og respekt for mennesker. De værdier lever videre i Herning, både i måden vi arbejder på, og i måden vi møder hinanden på.
Vi har en ægte passion for tømrerfaget, og det afspejles i alt, hvad vi laver. Kvalitet er ikke noget, vi taler om, det er noget, vi leverer. Vores håndværkere bygger med samme omhu, som hvis de selv skulle bruge resultatet bagefter. Det handler om faglig stolthed, ordentlighed og ansvar for det, vi afleverer.
I Herning møder vi opgaverne med en ligefrem og jordnær tilgang. Vi tror på, at samarbejde fungerer bedst, når tonen er god, og når der er plads til både grin og gensidig respekt. Hos os er der højt til loftet, både på byggepladsen og i dialogen med kunder og samarbejdspartnere.
Vi går op i åbenhed og tydelig kommunikation. Hellere en ekstra snak for meget end én for lidt, det skaber tryghed og tillid. Og hvis noget ikke går som planlagt, tager vi hånd om det med det samme. Vi står ved vores ansvar og finder løsningen, for vi tror på, at ærlighed og ordentlighed skaber de bedste resultater og de stærkeste relationer.