Vores arbejdsområder
Tømrerfaget er kernen i alt, hvad vi laver. Det er her, vi har vores udgangspunkt, vores stolthed og vores styrke. Hos Egil Rasmussen Herning arbejder vi med håndværket i praksis hver dag, året rundt, og vores erfaring spænder bredt fra service og reparationer til forsikringssager og entrepriser i alle former.
Vi arbejder for professionelle
Uanset opgavens karakter har vores arbejde én fællesnævner: Vi samarbejder med professionelle kunder. Hos Egil Rasmussen Herning udfører vi primært service- og tømreropgaver for boligforeninger, ejendomsselskaber, forsikringsselskaber og virksomheder, der stiller krav til kvalitet, pålidelighed og hurtig opfølgning.
Vi har mange faste rammeaftaler og udfører løbende forsikringsreparationer, vedligehold og mindre fagentrepriser – ofte i tæt dialog med både beboere, driftsledere og rådgivere. Det betyder, at vi er vant til at arbejde i miljøer, hvor hverdagen skal fungere samtidig med, at arbejdet udføres, og hvor kommunikation, respekt og planlægning er afgørende.
Vores kunder vælger os, fordi vi forstår deres behov, tager ansvar og leverer håndværk, der holder. Uanset opgavens størrelse eller kompleksitet er målet det samme: at skabe værdi gennem ordentligt arbejde og solide relationer.
Løsninger, faglighed og ordentlighed
Herning-afdelingen har sin egen profil og hverdag, hvor opgaverne ofte handler om rammeaftaler, forsikringssager og vedligehold for boligforeninger og ejendomsselskaber. Det kræver struktur, hurtig indsats og respekt for de mennesker, der bor eller arbejder der, hvor vi udfører arbejdet. Vores håndværkere er vant til at finde løsninger, der fungerer i praksis, også når omgivelserne er i drift.
Uanset opgavens type og størrelse er fagligheden, kvaliteten og ordentligheden i højsædet. Det handler ikke bare om at bygge, men om at gøre det rigtigt, effektivt og med omtanke for både kunden, opgaven og håndværket.
Service
I serviceafdelingen hos Egil Rasmussen Herning tager vi os af de opgaver, der holder hverdagen i gang. Det kan være alt fra reparationer og vedligehold til udskiftning af vinduer, døre og gulve, eller renovering af tage og facader. Nogle opgaver løser vi som enkeltstående servicebesøg, mens andre udføres som en del af faste rammeaftaler med boligforeninger, forsikringsselskaber og ejendomsselskaber.
En stor del af vores arbejde foregår i beboede ejendomme, ofte i forbindelse med fraflytningsistandsættelser, moderniseringer eller løbende vedligehold. Vi har mange års erfaring med at arbejde i hjem, hvor beboerne stadig bor, og vi ved, hvor meget det betyder, at arbejdet bliver udført hensynsfuldt, effektivt og ordentligt.
For os handler service ikke kun om at løse opgaven, men om hvordan den bliver løst. Derfor lægger vi vægt på klar kommunikation, respekt for omgivelserne og en god oplevelse for både beboere og samarbejdspartnere. Det er sådan, vi skaber tillid og langvarige relationer.
Entreprise
I Egil Rasmussen Herning udfører vi entreprisearbejde i fagentrepriser og som underentreprenør i større projekter. Vi tilpasser altid vores rolle til opgaven og arbejder tæt sammen med både rådgivere, entreprenører og bygherrer for at sikre en effektiv proces og et resultat, der holder.
Vores fokus ligger på tømrerfaget som selvstændig disciplin, hvor vi bidrager med høj faglighed, fleksibilitet og ansvarlig planlægning. Vi indgår ofte i projekter, hvor arbejdet skal udføres i beboede ejendomme eller i drift, og vi har stor erfaring med at tilrettelægge arbejdet, så det sker med respekt for beboere, omgivelser og tidsplaner.
Kommunikation og planlægning er en naturlig del af vores måde at drive entreprise på. Vi tror på, at et godt samarbejde og tydelig dialog skaber de bedste resultater – både for bygherren, rådgiveren og dem, der opholder sig på stedet, mens arbejdet står på.
Forsikringssager
I vores serviceafdeling har flere af vores byggeledere gennemgået en videreuddannelse som håndværkstaksatorer. Det betyder, at de ikke blot har solid erfaring fra byggebranchen, men også den nødvendige faglige indsigt til at håndtere forsikringssager fra start til slut. Når en skade opstår, fungerer vi som forsikringsselskabets fagmand: Vi rykker ud og besigtiger skaden, udarbejder en professionel taksering og sikrer, at alle forhold bliver korrekt vurderet. Vælger slutkunden det, kan vi desuden stå for selve udbedringen af skaden – så hele processen foregår effektivt, trygt og med høj håndværksmæssig kvalitet.