Entreprenør Herning

Entrepriser i alle størrelser

I Egil Rasmussen Herning udfører vi alle former og størrelser af entrepriser. Fra fagentrepriser til stor-, hoved og totalentrepriser. Fra enkelte måneders varighed til flere års forløb.

Vores base ligger i Herning, men vi løser opgaver i hele Midt- og Vestjylland. Samtidig trækker vi på den samlede erfaring og de ressourcer, der findes i Egil Rasmussen organisationen, hvilket giver os fleksibilitet og styrke, uden at gå på kompromis med den lokale forankring og den tætte kundekontakt, vi er kendt for.

Erfaren entreprenør i Herning

Uanset hvilken type opgave vi står med – stor eller lille – går vi til arbejdet med faglighed, ansvar og respekt for håndværket. Hos Egil Rasmussen Herning bygger vi på de samme værdier, som har fulgt koncernen siden begyndelsen: ærlighed, ydmyghed og en ægte kærlighed til tømrerfaget.

Vi går aldrig på kompromis med kvaliteten. Hver opgave bliver udført, som hvis det var vores eget hjem eller vores egen bygning, der stod færdig bagefter. Den holdning følger os i alt fra en simpel reparation til en større fagentreprise.

Som samarbejdspartner er vi:

  • Troværdige og ærlige
  • Detaljeorienterede og grundige
  • Kommunikerende og respektfulde
  • Løsningsorienterede og professionelle
  • Altid ydmyge over for opgaven og dem, vi arbejder for

Vi tror på, at det bedste resultat skabes i fællesskab. Derfor er dialog og åbenhed en naturlig del af vores måde at arbejde på. Skulle der opstå udfordringer undervejs, og det gør der indimellem, så tager vi det alvorligt, siger det som det er og finder en løsning hurtigt og konstruktivt.

Hos os handler det ikke kun om at få arbejdet gjort, men om at gøre det ordentligt, ærligt og med omtanke for alle involverede.

Forespørgsler og licitationer

Vi er vant til at byde ind på opgaver på mange måder, både gennem direkte forespørgsler, rammeaftaler og licitationer. Mange af vores samarbejdspartnere vender tilbage igen og igen, når de skal bruge en pålidelig tømrer til deres projekter, og den tillid sætter vi stor pris på.

Hos Egil Rasmussen Herning har vi solid erfaring med at deltage i lokale udbud og licitationer, og vi håndterer altid processen professionelt, struktureret og med respekt for alle parter.

Vi er løbende på udkig efter dygtige samarbejdspartnere, der deler vores tilgang til kvalitet, samarbejde og ordentlighed. Hvis du er ærekær, løsningsorienteret og detaljebevidst, og sætter pris på en ærlig og uformel dialog, vil vi meget gerne høre fra dig.

Vil du vide mere om vores aktuelle projekter eller muligheder for samarbejde? Så er du altid velkommen til at kontakte os. Vi tager gerne en uforpligtende snak om, hvordan vi kan arbejde sammen.

Udvalgte projekter

Nogle opgaver gør lidt ekstra indtryk. Det kan være, fordi de har krævet særlige løsninger, tæt koordinering eller stor fleksibilitet, eller simpelthen fordi vi blev udfordret og lykkedes alligevel.

Her kan du se et udvalg af projekter fra Herning og omegn, som vi er særligt stolte af at have været en del af.

Entreprisen fra start til slut i Herning

Uanset hvilken rolle vi har i projektet, går vi altid til opgaven med struktur, faglighed og respekt for håndværket. Vi arbejder detaljeorienteret og med ydmyghed over for både faget og de mennesker, vi samarbejder med.

Forløbet i en entreprise afhænger af mange ting, projektets omfang, samarbejdspartnere, tidsplan og kundens ønsker. Alligevel er der nogle faste trin i processen, som går igen i langt de fleste af vores entreprisesager og serviceopgaver.

Dem har vi samlet nedenfor, så du kan få et klart indblik i, hvordan et typisk projekt forløber hos Egil Rasmussen Herning, fra den første henvendelse til arbejdet står færdigt.

Et eksempel på processen som hovedentreprenør

Invitation

Vi bliver typisk inviteret til at byde på hovedentrepriser gennem begrænset licitation, eller vi byder selv ind via offentlig licitation eller EU-udbud.

Evt. prækvalifikation

Hvis der indgår en prækvalifikationsfase, udarbejdes og godkendes det nødvendige materiale, så vi sikrer en stærk ansøgning.

Indhentning fra samarbejdspartnere og intern beregning

Vores kalkulatører gennemgår det modtagne udbudsmateriale, opdeler det i de relevante entrepriser og sender det videre til udvalgte samarbejdspartnere, som vi ønsker tilbud fra.

Samtidig beregner vi tømrerentreprisen internt for at få et samlet og realistisk overblik.

Samlet tilbud

Vi vurderer og sammenligner de modtagne tilbud, samler det bedste hold og udarbejder vores samlede hovedentreprisetilbud.

Det bedste hold

Når vi vinder opgaven, udpeger vi den projektleder og byggeleder, der bedst matcher entreprisen.

Opstartsmøde

Der afholdes opstartsmøde med bygherre, hvor forventninger og eventuelle ændringer i forhold til udbudsmaterialet afklares.

Kontrakter

Vi indgår kontrakter med både bygherre og vores samarbejdspartnere.

Byggeleder tager styringen

Byggelederen tager styringen af den praktiske planlægning og koordination på pladsen.

Udførelse af entreprisen

Udførelsesfasen omfatter blandt andet den daglige drift på byggepladsen, løbende sikkerhedsmøder og tæt dialog med bygherre om status og økonomi.

Aflevering af entreprisen

Vi står for aflevering af byggeriet, når entreprisen er færdiggjort.

Efterfølgende gennemgange

Efter aflevering deltager vi i 1-års og 5-års gennemgange i henhold til byggegarantien.

Fagentreprise

Som fagentreprenør tager vi ansvaret for tømrerarbejdet i entreprisen, uanset om det udgør en mindre del af projektet eller en større sammenhængende opgave. Vi arbejder tæt sammen med både andre faggrupper, rådgivere og entreprenører, og indgår som en pålidelig samarbejdspartner for bygherre eller hovedentreprenør.

Vi er håndværkere helt ind til benet, og vi bidrager gerne med vores erfaring og faglige indsigt, når der opstår spørgsmål eller behov for justeringer undervejs. For os handler det om at finde praktiske, holdbare løsninger, der fungerer i virkeligheden.

Vi leverer solidt håndværk og høj kvalitet, og skulle noget ikke gå som planlagt, tager vi ansvar og retter det hurtigt og åbent. Vores mål er altid det samme: at sikre, at alle parter står tilfredse med det færdige resultat.

Storentreprise

I storentrepriser har vi ansvaret for en klart afgrænset del af byggeriet, hvor vi arbejder side om side med andre faggrupper. Tømrerfaget passer naturligt ind i denne type projekter, fordi vores opgaver ofte skal koordinere og flettes sammen med andres arbejde.

Her spiller både projektleder og byggeleder en vigtig rolle med et koordinerende ansvar for netop vores del af entreprisen. Det kan eksempelvis være en bestemt byggefase, en etage eller en afgrænset sektion af projektet, hvor vi sikrer fremdrift og kvalitet.

Hovedentreprise

Det er i rollen som hovedentreprenør, at vores projektledere og byggeledere virkelig får mulighed for at bruge deres stærke evner til koordinering, planlægning og kommunikation. I denne funktion har vi det overordnede ansvar for, at alle dele af byggeriet fungerer som én samlet proces, både teknisk, fagligt og praktisk. Det kræver erfaring, overblik og en klar dialog med både bygherre og samarbejdspartnere.

Når vi påtager os en hovedentreprise, er projekteringen ofte allerede udført i samarbejde mellem bygherre og rådgiver. Typisk er tilladelser og myndighedsgodkendelser også på plads, og vi modtager licitationstegninger og udbudsmateriale som grundlag for at afgive vores samlede tilbud.

Herfra tager vi styringen og sikrer, at hele byggeprocessen bliver gennemført, fra opstart til aflevering, med fokus på kvalitet, samarbejde og en tryg byggeproces for alle parter.

Som hovedentreprenør har vi ansvaret for:

  • At udvælge og indgå kontrakt med de rette fagentreprenører
  • At tidsplanen overholdes gennem hele projektet
  • At økonomien styres sikkert fra start til slut
  • At stå for den samlede byggestyring og koordinering af alle fag

En af de store styrker ved at arbejde som hovedentreprenør er, at vi selv kan sammensætte det bedste team til opgaven.

Gennem mange år har vi opbygget tætte relationer til dygtige fagentreprenører, som vi kender og stoler på. Vi ved, hvordan de arbejder, og vi kan stå inde for både deres faglighed og kvalitet.

Når vi sætter holdet, vælger vi samarbejdspartnere, der leverer stabilt og professionelt. Det skaber tryghed for os, og det giver bygherre og rådgivere et team, vi som hovedentreprenør kan stå 100 % inde for.

Totalentreprise

Er projekteringen endnu ikke på plads?
Så kan vi varetage hele processen som totalentreprenør – lige fra de første skitser til de endelige myndighedsgodkendelser. I denne rolle tager vi ansvar for hele forløbet, så bygherren har én fast samarbejdspartner fra start til slut.

Som totalentreprenør er vi bygherrens primære kontaktpunkt gennem hele projektet. Vi deltager aktivt fra idé og planlægning til aflevering af det færdige byggeri. Derfor lægger vi stor vægt på åben dialog, gennemsigtighed og løbende kommunikation, så alle beslutninger træffes på et solidt grundlag.

Vi ønsker, at bygherren føler sig tryg i processen. Det betyder, at vi er tilgængelige, ærlige og handlekraftige, når spørgsmål eller udfordringer opstår.

Gennem årene har vi stået i spidsen for en række totalentrepriser, ofte i tæt samarbejde med arkitekter og rådgivere, vi kender og har tillid til. Det giver os mulighed for at sammensætte et stærkt team, der kan føre visionen hele vejen i mål.